Slægten Langsaxing

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi er Langsaxingslægtens hovedsæde deres slægtsfæstning Saxinghal i Nordskoven. Langsaxingslægten har Lensejerskabet over Nordskoven.

ARISTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Aristologi er Slægten Langsaxing betegnet som en Lensejerslægt.

Heraldisk symbolik

Slægten Langsaxing har farverne grøn (primær) og sort (sekundær).
Deres symboler er en khrysaor (primær) og et vildsvinespyd (sekundær).

Kendte slægtsmedlemmer

Slægten Langsaxings slægtsoverhoved er Baron Scadi Langsaxing. Derudover er kendte medlemmer af slægten Førsteridder Racca Langsaxing, Kommandør Sindre Langsaxing, Rektor Petrin Langsaxing, Professor Pinus Langsaxing og Diplomat Fenja Langsaxing.

Kendte slægtsklenodier

Slægten Langsaxing er kendt for slægtsklenodierne Paxi-Axi, Saxingekronen og Tirra-Talli.

CELESTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Celestologi er Slægten Langsaxings medlemmer Vartigantro, da det er en forudsætning for at være medlem af slægten. Medlemmer af slægten har ikke sekundære favoriseringer. Slægten er gennem en Veddvandring forankret i Saxinghal i Nordskoven (Lenet).

Slægten Langsaxing er betegnet som en Veddslægt.

STRATOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk stratologi er Langsaxingeættens hære organiseret i Langsaxingeregimentet.

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi er Slægten Langsaxings medlemmer kendt for at være stædige og trække våbnet, når deres tålmodighed slipper op. Slægten Langsaxing drager generelt kulturel inspiration fra Torccelheimsk kultur. Langsaxingeætten er et samnavn for Slægten Langsaxing.

Talemåder

Slægten Langsaxings slægtsord er “Modvind giver os stærkere rødder!”.

Slægten er også kendt for citatet “Spydet spidder selv den stærkeste.”

Kendetegnende adfærd

Langsaxingeætten er kendt for at være stædige og overleve trods alle odds. De er meget aggressive overfor dem, de ser som fjender, men stædige og kærlige overfor dem, de anser som venner. Slægten Langsaxing er kendt for at reagere hurtigst blandt Fladlandets slægter, da de handler ud fra deres instinkter. Det betyder, at slægtens medlemmer ikke altid tager de bedste beslutninger, men til gengæld altid handler. De er udholdende og fantastisk gode til at få ressourcerne til at strække sig. Til gengæld bærer de nag over fortidens og nutidens hændelser resten af deres liv. Et kendt eksempel på det er en udbredt skik blandt slægtsmedlemmerne, som indebærer at når nogen nyser så siger de “PAJARI!”, nærmere end “atju”. Deres forklaring er at det er fordi i det korte øjeblik, et nys varer, så kunne en fjende, i form af et medlem af Slægten Pajari angribe, og derfor advarer de.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi opstod Slægten Langsaxing omkring år 790 FNFT (under Ragnars Gyldne Togter) med navnet Langsaxingeætten, da den udsprang af saxingestammerne. I september år 289 FNFT (under Håbets Støbeform), i forbindelse med nyetableringen af Fladlandet, skiftede slægten navn til at hedde Slægten Langsaxing. Langsaxingeætten blev derefter et samnavn. Samme måned (under Accalias Århundrede) blev Saxinghal udråbt som slægtsfæstning for Slægten Langsaxing.

Kronologisk diskussion

Slægten Langsaxing er en af Fladlandets ældste slægter, der gennem Traditioner og ofte aggressive handlinger troligt har holdt fast på Lenet Nordskoven gennem århundreder.