KARTOLOGISK SKILDRING
Langsaxingslægtens hovedsæde er deres slægtsfæstning, borgen Saxinghal i Lenet Nordskoven.
ARISTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Aristologi er Slægten Langsaxing betegnet som en Lensejerslægt og donator.
Heraldisk symbolik
Slægten Langsaxing har farverne grøn (primær) og sort (sekundær).
Deres symboler er en khrysaor (primær) og et vildsvinespyd (sekundær).
CELESTOLOGISK SKILDRING
Slægten Langsaxings medlemmer er Vandringsmandstro, da det er en forudsætning for at være medlem af slægten, men enkelte har også en sekundær favorisering.
Indenfor Fladlandsk Celestologi er Slægten Langsaxing betegnet som en Veddslægt.
KONSULOGISK SKILDRING
Slægten Langsaxings medlemmer er kendt for at være stædige og trække våbnet, når deres tålmodighed slipper op. Slægten Langsaxing drager generelt kulturel inspiration fra Torccelheimsk kultur. Slægten Langsaxing har en skik med at give deres slægtsmedlemmer et mellemnavn ud fra, hvilken gren af slægten de er en del af, hvilket er en Vandringsmandstro tradition. Mellemnavnene er altid navnet på et våben. Langsaxingeætten har en stolt tradition for udelukkende at nedskrive deres slægtstræ på væggen i deres slægtsfæstning Saxingehal, lige bag Lenstronen. Det har dog den udfordring, at fæstningen ofte er blevet brændt ned. Det betyder, at udenforstående indimellem oplever, at slægtens mellemnavne fremstår en anelse improviserede, hvilket Slægten Langsaxing afviser skulle være tilfældet. Slægten henviser til en gammel tradition om at give mellemnavne efter forskellige våben, som stammer fra en tid hvor slægtens medlemmer var spredt i forskellige grupper, der hver mestrede et bestemt våben. De mener ikke, der er hold i rygterne om, at nogle slægtsmedlemmer tilsyneladende skifter mellemnavn indimellem.
Indenfor Fladlandsk konsulogi er Langsaxingeætten et samnavn for Slægten Langsaxing.
Kendte slægtsmedlemmer
Slægten Langsaxing er blandt andet kendt for det nuværende slægtsoverhovede Baron Scadi Langsaxing og hærfører Sindre Langsaxing. (Førsteridder Racca Langsaxing).
Talemåder
Slægten Langsaxings husmantra er “Modvind giver os stærkere rødder!”.
Slægten er også kendt for citatet “Spydet spider selv den stærkeste.”
Kendetegnende adfærd
Langsaxingeætten er kendt for at være stædige og overleve trods alle odds. De er meget aggressive over for dem, de ser som fjender, men stædige og kærlige overfor dem, de anser som venner. Slægten Langsaxing er kendt for at reagere hurtigst blandt Fladlandets slægter, da de handler ud fra deres instinkter. Det betyder, at slægtens medlemmer ikke altid tager de bedste beslutninger, men til gengæld altid handler. De er udholdende og fantastisk gode til at få ressourcerne til at strække sig. Til gengæld bærer de nag over fortidens og nutidens hændelser resten af deres liv.
KRONOLOGISK SKILDRING
Slægten Langsaxing er en af Fladlandets ældste slægter, der gennem traditionelle og ofte aggressive handlinger, troligt har holdt fast på Lenet Nordskoven gennem århundreder.
Indenfor Fladlandsk kronologi blev Langsaxingeætten første gang nævnt under Ragnars Gyldne Togter (800-750 FNFT) med navnet Langsaxingeætten, da den udsprang af saxingestammerne. I år 289 FNFT, i forbindelse med nyetableringen af Fladlandet, skiftede slægten navn til at hedde Slægten Langsaxing. Langsaxingeætten blev derefter et samnavn.
