KOSMOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kosmologi bliver størrelsesgrader målt på en skala fra nul til seks.
BÆSTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk bæstologi har der været behov for flere kategorier end skalaen med seks trin har tal, så derfor blev nogle kategorier tilknyttet samme trin. Eksempelvis er både mikro og mini trin ét på skalaen. Størrelsesgrader er et af de redskaber, der bliver brugt til at kategorisere væsner i forskellige trin. I figuren “Størrelsesgrader” herunder betyder et U foran et tal, at væsnet er mindre end det givne tal. Står der eksempelvis U15 cm, er væsnet mindre end 15 cm. Omvendt betyder et + (plus) bagved tallet, at væsnet er større end tallet. Størrelsesgrader bliver ofte fravalgt som redskab til at beskrive dyr og mennesker, da det er lettere bare at måle dem.
Kategorisering af størrelsesgrader
Følgende er størrelsesgrader bette, enorme, gigantiske, kolossale, middelstore, mikro, mini, små, store og umålelige.
Størrelsesgrader
| T | Størrelse | Tilsvarende dyr | Længde* | Vægt (kg)** | Længde*** |
| 1 | Mikro | Flue, bi, myre | U15 cm. | U¼ kg. | U6’’ |
| Mini | Skruptudse, flagermus | 15-30 cm. | ¼-½ kg. | 6’’ – 1’ | |
| Bette | Giftslange, kat, grævling, høg, ravn, rotte, ugle | 30-60 cm. | ½- 4 kg. | 1’ – 2’ | |
| Små | Ørn, hund | 60-120 cm. | 4-30 kg. | 2’ – 4’ | |
| 2 | Middelstore | Ulv, menneske, vildsvin, gepart, bavian | 120-245 cm. | 30-250 kg. | 4’- 8’ |
| 3 | Store | Tiger, kvælerslange, næsehorn, hest, kamel, bjørn, gorilla | 245-490 cm. | 250 kg. – 2 t | 8’ – 16’ |
| 4 | Enorme | Elefant, kæmpekrokodille, kæmpeblæksprutte, spækhugger | 490-975 cm. | 2 – 16 t | 16’ – 32’ |
| 5 | Gigantiske | Kaskelothval | 975-1.950 cm. | 16 – 125 t | 32’ – 64’ |
| 6 | Kolossale | Blåhval | 1.950 cm.+ | 125 t+ | 64’+ |
| – | Umålelige | ? | ? | ? | ? |
*) Længde, målt i meter. Som udgangspunkt er det 2-benede fabelvæsners højde, flerbenede væsner fra næsespids til halerod.
**) Antageligt har væsnet massefylde svarende til normale væsner. Væsner af eksempelvis sten eller metal vejer markant mere, og væsner af gasarter vejer mindre. Spektrale væsner har ingen vægt, medmindre de har besat nogen, eller de har været gennem en spektralfortætning.
***) Længde, målt i fod.
