KARTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kartologi er skoven opkaldt efter den konstante tåge, der ligger som en tung hånd over skovbunden.
Oplevelsen af Tågeskoven
Dem, der har set tågen med egne øjne, beskriver den som værende næsten levende. De siger, at tågen nærmest klamrer sig til enhver, der træder derind. Dem, der har prøvet at gå derind med en lygte, siger, at tågen har rejst sig fra jorden, kvalt lyset og efterladt dem i mørket.
BÆSTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk bæstologi er der ifølge myter risiko for at møde basilisker i skoven, men det er nok bare tilfældigt, at alle lyde pludseligt bliver stille, samtidigt med at barken på et af træerne ligner skæl. Måske.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi opstod Tågeskoven på et ukendt tidspunkt, men blev først opdaget omkring år 890 FNFT (under Dødshøsten), da Tågelandet blev opdaget. Tågeskoven blev navngivet ud fra, at den var omsluttede af tåge.