Veddvandringen er et fremstående udtryk.
CELESTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Vartigantroen indebærer Veddvandringen en række bedrifter, som det er en forudsætning, at en slægt har udført, for at blive indstillet til at gøre foretræde for Ærkevægteren og anmode om anerkendelse som Veddslægt.
Indenfor Fladlandsk Celestologi er Veddvandringen betegnet som et Helligt udtryk.
Veddvandringens bedrifter
Her er listen og rækkefølgen på de bedrifter, der går forud for, at en slægt må gøre foretræde for Ærkevægteren og anmode om at blive en Veddslægt.
- Den første bedrift hedder “sindets grønne renhed” og indebærer, at alle medlemmer af slægten frasiger sig alle andre trosidentiteter end at være EVEAtro. Det inkluderer også at frasige sig alle favoriseringer indenfor EVEAtroen. De må bære symboler på EVEAtroen generelt, samt symbolet Tretåsfoden synligt på sig for at signalere deres ønske om at tilslutte sig Vartigantroen. Den første bedrift er klaret, når en forkynder af Vartigantroen har bevidnet det.
- Den anden bedrift hedder “hyldest og hensigtserklæring” og indebærer, at slægten bringer en række offergaver til Vartigan. Her er det forventet, at der bliver bragt 1 eliksir, 1 lås, 1 mikstur, 1 luksusret, 1 prydning og 1 pynteri. Med valget af gaverne sender slægten et signal om sin betydning, indflydelse og smag. Den anden bedrift er klaret, når slægten har overbragt gaverne samlet til en Højvægter i et Tempel og fortalt, at det er en del af Veddvandringen.
- Den tredje bedrift hedder “tvivlens pilgrimsfærd” og indebærer, at alle slægtens medlemmer samlet opsøger en Højvægter i et Tempel og erklærer, at de ønsker at foretage pilgrimsfærden som en del af Veddvandringen. Hvis Højpræsten anerkender, at slægten lever op til forudsætningerne kan pilgrimsfærden begynde. Slægtens medlemmer påfører sig dernæst masker og bærer dem i en måned, mens de går ud for at lære Vartigantroens værdier ved at hjælpe andre og lære om livet fra andre Vartiganstro. Den tredje bedrift er klaret, når slægten efter en måned atter opsøger Højvægteren og beretter om deres færd. Hvis blot ét enkelt medlem af slægten har haft afsløret sin identitet på noget tidspunkt, er bedriften ikke gjort, og må blive startet forfra.
- Den fjerde bedrift hedder “slægtens første traditioner” og indebærer, at slægten beslutter sig for og forelægger tre traditioner for en Højvægter for at sikre, at de er i tråd med Vartigans lære og værdier: En tradition til at forklare, hvordan slægten vælger sit slægtsoverhoved. En tradition til at forklare, hvordan nye medlemmer bliver budt velkommen i slægten, og en tradition til, hvordan slægtens medlemmer håndterer et medlem, der handler imod slægtens værdier. Den fjerde bedrift er klaret, når slægten har fået sine traditioner godkendt som værende i tråd med Vartiganstroens retningslinjer af en forkynder af Vartigantroen.
- Den femte bedrift hedder “Lånte fjers velsignelse” og indebærer, at slægten opsøger en eksisterende Veddslægt og anmoder om at låne et slægtsklenodie af dem. Bemærk, at det oftest indebærer en form for pant eller tjeneste. Det vil sandsynligvis være lettere at opnå hos en Bannerslægt end hos en Storslægt, men der er til gengæld markant mere prestige i at låne fra en Storslægt. Den femte bedrift er klaret, når slægten fremviser det lånte slægtsklenodie til en forkynder af Vartigantroen.
- Den sjette bedrift hedder “Hjemstavnelse” og indebærer, at slægten erklærer sig et hjem. Det indebærer et Len, en by og så selve hjemmet, som ofte vil være en gård, et hus eller måske endda en fæstning. Det er vigtigt, at det er officielt, så ingen må kunne anfægte det. Den sjette bedrift er klaret, når slægten, bærende det lånte slægtsklenodie, har fået Len, by og så selve hjemmet bevidnet hos en forkynder af Vartigantroen, samt af relevante magthavere.
- Den syvende bedrift hedder “Slægtsfortalerens lod” og indebærer, at slægten udvælger sig en slægtsfortaler, der fungerer som midlertidigt slægtsoverhoved, indtil det første valg af slægtsoverhoved sker. Den syvende bedrift er klaret, når slægten præsenterer sin slægtsfortaler for en forkynder af Vartigantroen.
- Den ottende bedrift hedder “Ret skal være ret” og indebærer, at slægten laver sit eget bud på en slægtsret. Den ottende bedrift er klaret, når slægten, får godkendt sit bud på et slægtsret af et medlem af en Storslægt, bevidnet af en forkynder af Vartigantroen.
- Den niende bedrift hedder “Klenodiekandidaturet” og indebærer, at slægten udvælger sig et bud på en sit første eget slægtsklenodie. Den niende bedrift er klaret, når slægten, får godkendt sit bud på et slægtsklenodie af et medlem af en Storslægt, bevidnet af en forkynder af Vartigantroen.
- Den tiende bedrift hedder “Foretræde for en fremstående” og indebærer, at slægten gør klar til at møde Ærkevægteren og fremlægge sit ønske om at blive anerkendt som Veddslægt. For at kunne gøre det, er det forventet, at slægten kokkererer både en af slægtens egne retter, samt en af Fladlandets mest anerkendte luksusretter, såsom festfyld, lysekronekager, svøbte sommerstege, Fladlandske Krydderkroner eller Fladlandske Æresfade. Den tiende bedrift er klaret, når slægten præsenterer sine gaver for Højvægter i et Tempel, forudsat at Højvægteren vurderer dem værdige til at forelægge Ærkevægteren.
Forudsat at de ti bedrifter i Veddvandringen er gennemført bliver slægten anset som værdig til at blive en Veddslægt. Derefter vil den tilknyttede Højvægt følge den ansøgende slægt til at møde Ærkevægteren. Den ansøgende slægt præsenterer sine gaver for Ærkevægteren og forelægger sit oplæg til en Veddslægt.
Oplægget indeholder som minimum:
- et (kommende) slægtsklenodie.
- beskrivelse af mindst tre slægtstraditioner.
- beskrivelse af (og smagsprøver på) en af slægtens slægtsretter.
- beskrivelse af hjemstavn og slægtens hjem.
- beskrivelse af slægtens kernefortælling og dens slægtsnavn.
- skitser eller noter til et slægtsskjold (som Accadias Aristologielektorat kan bruge som udgangspunkt for at lave slægtens officielle Bannerskjold).
- mindst 5 personer, der lader sig indskrive som en del af slægten (og som ikke har andre favoriseringer).
- en repræsentant for en Storslægt som står klar til at modtage edsværgelse umiddelbart efter slægtens oprettelse.
Forudsat at oplægget bliver accepteret af Ærkevægteren, forestår vedkommende derefter en Veddceremoni, hvorunder slægten vælger sit første slægtsoverhoved og vedkommende sværger sin ed til Vartigan, bevidnet af Ærkevægteren, på et sted, der fremadrettet er set som slægtens hjemstavn. Derefter sværger det slægtsoverhovedet sin troskab til den Storslægt, der er indgået aftale med. Herefter er slægten officielt en Veddslægt og kulturslægt (enten en Edsbannerslægt eller en Æresbannerslægt alt efter aftalen med Storslægten).
