Vildlinge

DISSEKTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk dissektologi er der en del mystik forbundet med vildlinge, særligt fordi nogle har vættetræk. Indimellem bliver vildlinge indfanget og underlagt eksperimenter i søgen efter bedre behandlinger af vættetræk.

BÆSTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk bæstologi er det opfattelsen, at selvom vildlinge oprindeligt var mennesker, så er det tydeligt, at der ikke er meget menneske tilbage. Nogle kan blive reddet, men de fleste er tabt for altid. Nogle vildlinge har vættetræk, hvilket kan gøre det sværere at skelne dem fra skiftninger. En vildling er dog blevet så påvirket af vildmagi, at vedkommende nu i både udseende og adfærd fremstår umenneskelig.

Vildlinge er betegnet som middelstore, ualmindelige, humanoide, korrupterede, småændrende og middelfarlige.

Mytens fortælling

Engang var der i udkanten af Mørkeskoven en ung frugthandler, som elskede at plukke friske bær i skovbrynet. En dag var frugthandleren vandret længere ind i skoven, fordi vedkommende spankulerede rundt i sine egne tanker. Her fandt frugthandleren mere spændende og lækre bær. De solgte godt, og derfor valgte frugthandleren at gentage sin utraditionelle rejse ind i skovens dyb. Ganske som sidste gang, fandt frugthandleren en række storslåede og smagfulde bær. Men da frugthandleren var kommet hjem og havde sat sig foran sin pejs, mærkede vedkommende en sælsom kløe ved sit ene øre. “Det er nok ikke noget”, tænkte frugthandleren for sig selv og ignorerede det. En uge gik, og frugthandleren havde tjent gode penge på sine rejser til skovens fjerneste afkroge, men den sælsomme kløe havde taget til og endda spredt sig til andre steder på kroppen. Da valgte frugthandleren at gå til sin nabo for at bede vedkommende kigge, om der var noget sælsomt at se. Naboen kiggede, men så mest blot en rødmen af huden. På det første sted, kløen havde vist sig, var der dog også en mærkelig byld. Naboen prøvede at trykke på bylden, og pludseligt sprang der ud fra bylden en spire, som blev til en kvist. Frugthandleren greb den i panik og trak i den for at få den fjernet, men det fik blot kvisten til at vokse og blive større. Selvom naboen prøvede at hjælpe, gik frugthandleren i panik og løb til skovs, for derefter aldrig at vende tilbage igen. Der er dog de, som har påstået at have set frugthandleren strejfe om i skovkanten, men værende så overgroet, at det var svært at skelne, om der stadigt er noget menneskeligt inde under mos, grene og kryb. De, der har set frugthandleren, har dog holdt sig på afstand, efter et par nysgerrige og velmenende bønder blev ramt af frygtelige forgiftninger, da de kom for tæt på.

Kategorisering af vildlinge

Vildlinge er gennem bæstvejning kategoriseret på følgende måde:

• Størrelsesgrad: Vildlinge er ifølge en myte blevet sammenlignet med et menneske i størrelse, og de bliver derfor kategoriseret som værende middelstore.

• Væsentræk og type: Vildlinge bliver beskrevet som værende samme størrelse som et menneske, hvilket gør dem humanoide. De bliver desuden beskrevet som værende en form for vanskabning i ubalance, hvilket gør deres grundform korrupteret. De bliver derfor kategoriseret som værende åndevæsner.

• Sjældenhedsgrad: Der er blevet observeret tilstedeværelsen af vildlinge i udkanten af vildegne. Der virker ikke til at være et mønster i forhold til, hvilket terræn de befinder sig i. Vildlinge dukker nogle gange op fra en vildegn og virker til at have mistet fornemmelse af tid, og hvem de er. Det kan være svært at opdage dem inde i en vildegn, fordi de ligner deres omgivelser så meget. Derfor bliver vildlinge kategoriseret som værende ualmindelige.

• Kraftgrad: Det virker til, at de fleste vildlinge kan holde til mere skade fra våben end mennesker. Derudover virker det til, at folk i nærheden af vildlinge ofte bliver ramt af forgiftninger. Vildlinge bliver derfor kategoriseret som værende småændrende.

• Farlighedsgrad: Vildlinge bliver beskrevet som værende lidt ude af trit med deres omverden, og at deres kræfter rammer folk i nærheden uden at de har opdaget det, hvilket kan forvolde stor skade på andre. Vildlinge bliver derfor kategoriseret som middelfarlige.

• Trin: Vildlinge bliver beskrevet som middelstore, ualmindelige, humanoide, korrupterede, småændrende og middelfarlige, hvilket fører til, at de bliver kategoriseret som trin 3 åndevæsner.

• Varianter: Der er ifølge Navíos Bæstologielektorat mange varianter af vildlinge. Eftersom de virker til at være opstået ud fra vætters vildmagi, er der måske endda én for hver type af vætter.

Oplevelsen af et møde med en vildling

Mødet med vildlinge bliver beskrevet som håbløst og frastødende. Vildlinge ligner noget, der engang var mennesker, men efter deres forvredne forandring i kroppe og sind er de mest bare en menneskelig silhuet, der er invaderet af lokalt plante og dyreliv. I nærheden af vildlinge er der tilsvarende natur, som de er præget af synligt i en grad, så det ofte kan være svært at kende forskel på vildlingen og dens omgivelser. Tanker om, hvor frygteligt det må være at blive opslugt af vildegne og vildmagi, trænger sig på: “Jeg ville hellere dræbes af vilde dyr end forfalde til at leve som vildling.”

Bæstologisk diskussion

Der er fortsat diskussion om grænsen mellem vildlinge, vildninge og skiftinge. Der er også flere, som forveksler dem. Nogle har talt for, at vildlinge burde blive kategoriseret som personer, men det er tåbeligt og et tydeligt udtryk for manglende forståelse af, hvad det indebærer.



Vildlinges oprindelse

Det er uklart, hvordan vildlinge opstår, men en udbredt teori går på, at vildlinge bliver formet af den vildmagi, der er i vildegne, og som omgiver vætter. En anden teori foreslår, at det er betydningsfuldt, hvilke vætter der var nærmest, når en vildlingen opstår, og måske endda har indvirkning på hvilken væsenvariant af vildling, det bliver. Netop fordi vildlinge måske har en forbindelse til vætter, er der nogle bæstologer, som har spekuleret i, om vildlinge burde være kategoriseret som vætter. Men argumentet om, at de er mennesker, der er blevet korrupteret, har dog fastholdt dem som åndevæsner.

Feltbæstvejning af vildlinge

En bæstvejning af en vildling kan eksempelvis indeholde følgende:

• Er væsnet mellemstort og humanoid? Vildlinge er mellemstore, humanoide væsner, så observer, om det har en krop, der går oprejst, har to arme, to ben og et hoved på toppen, samt er mellemstort. Hvis væsnets udformning i for høj grad er anderledes, er det et uhumanoidt væsen og kan dermed ikke være en vildling.

• Er væsnet materielt? Vildlinge er materielle væsner, så undersøg om det er materialet ved eksempelvis at hænge et reb op, og se, om det kan gå igennem det, uden at berøre rebet. Hvis væsnet kan gå igennem rebet, er det spektralt og kan dermed ikke være en vildling.

• Er væsnet levende? Vildlinge er levende væsner, så undersøg, om det trækker vejret og kan bevæge sig og reagere. Hvis det ikke er synligt fra afstand, kan det være nødvendigt at prikke det i siden med en pind og se, om det reagerer eller holde en hånd oppe foran for at se, om der er vejrtrækning. Hvis væsnet ikke er levende, så er det enten et lig eller en udød og kan dermed ikke være en vildling.

• Er væsnet korrupteret af vildmagi? Vildlinge er korrupterede væsner, så undersøg, om der er balance i dets livskræfter. Observer eksempelvis på nært, om væsnets overflade fremstår i ubalance, eksempelvis fordi der er tydelige mutationer, eller fordi vildmagi har forvredet det til nærmest at virke som en væsnet er overgroet af planter og dyr fra en vildegns natur. Hvis væsnet virker korrupteret af mutationer, så betragt det som korrupteret, men ikke en vildling, da vildlinges korruptering kommer fra vildmagi. Undersøgelse med kirurggrej er bedst, forudsat det er muligt. Hvis væsnet slet ikke er korrupteret, kan det ikke være en vildling.

Om håndtering af vildlinge

Det er anbefalet at gøre en ende på vildlinges lidelser. På den ene eller den anden måde. Hellere før end siden.