KARTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kartologi er byggestilen i Vogenjogel kendetegnet ved, at byen består af hestevogne, der er placeret i en form, der kunne minde om et stort vognhjul.
Attraktioner og fæstningsværker
Staden indeholder ingen attraktioner eller fæstningsværker.
ADVOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk advologi ligger staden ikke ved vandveje og kan derfor udelukkende blive tilgået fra land. 🐃
Eksportvarer
Staden er kendt for følgende eksportvarer:
Sendingen hørballer.
Genstanden kaninpostej (fra Vogenjogel).
KONSULOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk konsulogi lever, handler og arbejder folk i hestevognene. Inventaret er sparsomt og holdbart, for at det holder til de lange rejser. Selvom hestevognene bliver skiftet ud efterhånden, ligger byen dog fortsat på samme måde. Placeringen af byen kan dog indimellem variere, hvis indbyggerne vurderer, at der er en fordel i at flytte den.
Indbyggerne
Indbyggerne er kendt for, at alting har en plads for at sikre, at intet bliver glemt, når de skal ud at rejse. Derfor synes de, det er problematisk, hvis nogen laver noget om eller lægger ting på en forkert plads. For hvis det var sket lige før en afrejse, kunne vigtige ting være blevet glemt, og hvis den rejse er utallige dages rejse i hestevogn, er det ikke en mulighed bare lige at vende om.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi blev byen grundlagt i år 498 FNFT (under Standhaftighedens Skjolde) som en stad. Byen opstod mens Den Khartavianske Koloniseringsstyrke flyttede utallige hestevogne mellem Khartavia og Fladlandet, i forbindelse med koloniseringen. Det første til at der var et knudepunkt for udveksling og opbevaring af varer, samt koordinering af hvad, der skulle hvorhen. Byen var oprindeligt kun tænkt som midlertidig, men endte med at blive permanent. Byen blev kaldt Vogenjogel, hvilket var Khartaviansk for vognhjul. Der blev ikke efterladt mange spor efter den oprindelige byggestil, men den bar antageligvis præg af både Khartaviansk og Fladlandsk kultur. Byen har gennem tiden flere gange flyttet sig i takt med, hvad der var optimalt i forhold til at undgå farer og søge mod frugtbare områder.
