Æresdødsar
Æresdødsar er en kulturvariant af dødsar, der er opstået under særlige omstændigheder, hvor det at dø og derefter vende tilbage til livet indebærer stor ære.
Ar
Ar er markører, der består af arvæv, som ikke heler af sig selv og er synlige på bærerens hud.
DISSEKTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk dissektologi er ar interessante i forhold til, hvordan de opstår, og hvordan eller hvorvidt det er muligt at fjerne dem igen. Dissektologisk set er det derimod uinteressant, om nogen har tilknyttet kulturelle skikke til dem. En dygtig helbreder bør kunne kende forskel på ar og lidelser.
Kategorisering af ar
Ar bliver inddelt ud fra, hvordan de er opstået, samt om, og i så fald hvordan, de kan blive fjernet.
Indenfor Fladlandsk dissektologi er ar inddelt i banesår, dødsar, syremærker og vættear.
Banesår
Banesår er ar, der er kendetegnet ved at have en permanent, negativ virkning, og være umulige at fjerne.
Dødsar
Dødsar er ar, der opstår på personer, som er blevet genoplivet med magi.
Kætterdødsar
Kætterdødsar er en kulturvariant til dødsar, der opstår som konsekvens af en kættervansiring.
Niddingemærker
Niddingemærker er en kulturvariant af syremærker, som bliver påført personer, hvis de bliver erklæret for nidding.
Syremærker
Syremærker er ar, der er opstået på grund af ætsning, oftest foråsaget af syreætsning.
Trællemærker
Trællemærker er en kulturvariant af syremærker, der bliver påført personer, når de bliver gjort til trælle.
Tragediedødsar
Tragediedødsar er en kulturvariant af dødsar, der er opstået under en pludselig, voldsom og tragisk død, enten som konsekvens af dødelig vold eller efter en frygtelig ulykke.
Vættear
Vættear er ar, der opstår på personer efter, der er blevet fjernet vættetræk fra dem, men hvor det ikke er lykkedes at skjule sporene ordentligt efterfølgende.
