Druknegift
Druknegift er en forgiftning, hvor den ramte oplever sine lunger fulde af væske, hvilket medfører hoste og vejrtrækningsproblemer.
Effekter er påvirkelser, der påvirker en person, et væsen eller et dyr, oftest på magisk vis.
Indenfor Fladlandsk kosmologi bliver udtrykket effekter brugt til at beskrive en forventet, men ikke nødvendigvis garanteret, virkning af magi. Hvor effekter beskriver de forventede konsekvenser af magiske handlinger, bliver de reelle konsekvenser, som handlingerne medfører, kaldt virkningen eller symptomerne. Der er dog folk, der på sjusket vis, blander det sammen.
Effekter og virkninger
Det kan være lidt forvirrende at skelne mellem effekten (årsagen) og virkningen (symptomerne), da begge kan blive omtalt på næsten samme måde. Hvis en kaster taler om at ville påføre nogen en mutation, så er der tale om en forventet konsekvens, altså en effekt. Hvis en kaster derimod taler om at undersøge og måske helbrede en person, der lider af en mutation, så arbejder vedkommende ud fra virkningen, og dermed symptomerne. Begge dele kan dog blive kaldt mutationer.
Iboende effekter
Bemærk, at iboende effekter ikke er det samme som effekter.
Kategorisering af effekter
Effekter bliver kategoriseret ud fra, hvorvidt og hvordan det er muligt at fjerne dem.
Effekter er inddelt i forbandelser, forgiftninger, formørkelser, fortryllelser, forvildelser, mutationer og sygdomme.
Indenfor Fladlandsk entologi er effekter samlet i kategorien besættelser.
Druknegift er en forgiftning, hvor den ramte oplever sine lunger fulde af væske, hvilket medfører hoste og vejrtrækningsproblemer.
Frygtmørke er en formørkelse, der medfører rædselsvækkende frygt.
Gravsyge er en sygdom, der medfører let paranoia og følelsen af at høre klagende stemmer fra afdøde.
Hønæse er en sygdom, der medfører frustrende meget allergi.
Knoglerust er en mutation, der medfører, at knogler danner ekstra arvæv og derfor begynder at gro sammen nærmest som rust.
Marvlarver er en sygdom, der medfører tankemylder og hovedpine.
Maveonde er en forgiftning, der medfører, at den ramte får smerter i sin mave, der rumler og kniber.
Mindefiltre er en fortryllelse, der består af et magisk filter, som gør, at nogen opfatter et af deres minder anderledes, end det er.
Sårbetændelse er en sygdom, der medfører ildelugtende grå-gulligt puds i overfladen af sår.
Sårforgiftning er en forgiftning, der medfører blå og sorte kanter på overfladen af et sår, samt forårsager jævnlig blødning.
Sårmutering er en mutation, der medfører, at sår vokser forkert og forvredet sammen.
Skørbug er en sygdom, der medfører træthed, ledsmerter og smerter i tandkødet.
Skyggestrejf er en mutation, der medfører skygger på armene og op ad halsen.
Skyggesyge er en sygdom, der medfører en nærmest hypnotisk trang til at anskaffe og samle på skyggesten.