Abyssalhavet (farvande)
Abyssalhavet (farvande) er et farvande i vildegnen Abyssalhavet, som er kendt for sit ubarmhjertige vejr.
Farvande er landskaber, der tager form af områder bestående af åbent vand, som er sejlbart.
Indenfor Fladlandsk kartologi består farvande oftest af et stort, sammenhængende areal af saltvand, men inkluderer også søer, der er store nok til, at der kan blive sejlet på dem (og som er forbundet med mindst én sejlbar strækning). Nogle farvande bliver kaldt “ydre farvande”, hvis de er kendetegnet ved, at de, der befinder sig på dem, kun kan se vand i alle retninger. Farvande bliver ofte sammenlignet med rev. I modsætning til farvande er rev ikke farbare, medmindre det sker i små joller, og med stor risiko. På kort bliver farvande vist med åbent vand med bølgelinjer i.
Landskabsvarianter
Farvande kan være betegnet som bugter, fjorde, have eller søer.
Kendte eksempler
Et kendt eksempel på et farvande er Tågespejlet, der er en enorm sø, som strækker sig mellem flere Len.
Abyssalhavet (farvande) er et farvande i vildegnen Abyssalhavet, som er kendt for sit ubarmhjertige vejr.
Akvarelspejlet er et farvande i Syrendalen, hvis vande spejler de storslåede skyformationer, farverige klinter og bjerge, hvilket gør det til et af de mest billedskønne områder i Riget.
Ankersøen er et farvande i Firkløveret og Slangeheden, hvor der ligger adskillige skibe for anker, mens de venter på at kunne passere igennem Khallars Kløft eller blive repareret i Khamakho.
Bjørnesøen er et farvand i Nordlenet, hvor der er de bedste muligheder for at fiske laks i Fladlandet.
Bragesøen er et farvande i Neyala, hvor der bliver sejlet hurtigt og dristigt, i en sådan grad at det kan være risikabelt for selv dem, som sejler mere roligt.
Drømmespejlet er et farvande i Månedalen, hvor morilden og ildfluerne lyser vandet op i det skønneste spil i de lange sommernætter.
Elmesøerne er et farvande i Romun, der er kendt for sine mange elmetræer, som hver har særlig betydning.
Endiktes Tåre er et farvande i vildegnen Endiktes Have, som er kendt for sin tåreform.
Enkesøen er et farvande i Jyrkakysten, der er kendt for at have en mørk og plumret overflade, hvor det er svært at se, hvad der er under.
Fangstbrønden er et farvande i Kronlenet, som er kendt for, at der altid bliver sat store, flotte fisk ud i den, så en Regent kan være sikker på at gøre sig en god fangst der.
Flaksedyb er et farvand i Khatan, hvor store flokke af flagermus ved aftenstide flyver ud fra grotterne langs søens kanter for at æde skadedyr over Rughavet.
Folksvande er et farvande i Bakkedalen, hvor det siges, at Kong Ragnar i sagntiden krydsede vandet på den flyvende hjort, der pryder Folkaættens våbenskjold.
Gådedybet er et farvand i Alzark, hvis vande efter sigende rummer et mystisk, undersøisk bygningsværk, som gemmer på mange svar og farer.
Geddegravene er et farvande i Nordskoven, hvor menneskestore, glubske gedder kan blive fanget af dem, som er modige og dygtige nok.