Lynggangen
Lynggangen er en græsgang i Slangeheden, hvor store flokke af får bliver ført omkring for at spise sig fede i den tætte lyng.
Græsgange er landskaber, der består af flade områder med lav, vild bevoksning.
Indenfor Fladlandsk kartologi bliver græsgange ofte sammenlignet med agerjorde, hvor forskellen i høj grad handler om, hvorvidt jorden er opdyrket eller ej. På kort bliver græsgange vist med græstotter. Bemærk at græstotter ikke er det samme sov sivtotter, der markerer moser.
Kendte eksempler
Et kendt eksempel på en græsgang er Storeflor i Kronlenet.
Lynggangen er en græsgang i Slangeheden, hvor store flokke af får bliver ført omkring for at spise sig fede i den tætte lyng.
Marmorengen er en græsgang, i Syrendalen, hvor gamle marmorruiner, ligger spredt dramatisk i området.
Overdrevet er en græsgang i Alzark, hvor vilde dyr fra Ormeskoven ofte angriber de folk, som vover at lade deres får og kvæg græsse uden opsyn selv kortvarigt.
Rintravet er en græsgang i Nordlenet, hvor hyrder vogter flokke af rensdyr, der kan græsse på de seje, forfrosne planter, som gror der.
Ryttermarken er en græsgang i Khatan, hvor Lenets mange krigsheste græsser, og der jævnligt bliver afholdt øvelser med flere hundrede harniskklædte ryttere.
Sagnslagmarken er en græsgang i Romun, som er det sted i Fladlandet, hvor der er blevet udkæmpet flest store slag i tidens løb.
Skæbneengene er en græsgang i Svartunil, som er kendt for sine bølgende vidder.
Storeflor er en græsgang i Allesia, Bakkedalen og Kronlenet, hvis umådelige rigdom af underskønne blomster farver landskabet i hundrede nuancer.
Tuestrækket er en græsgang i Slangeheden, hvor store termitbo rager op i det ellers flade område.
Vadevidderne er en græsgang i Svartunil, hvor der er udfordringer med tidevand.