Bautabrus
Bautabrus er et åløb i Bakkedalen og Svartunil, hvis vande sprøjter larmende og voldsomt gennem Oldtidsstene.
Steder er områder, som er har en bestemt beliggenhed og afgrænset størrelse, hvorpå der befinder sig eller foregår noget nævneværdigt.
Indenfor Fladlandsk kartologi er steder en overkategori, som bliver brugt om alle vigtige områder.
Kategorisering af steder
Steder er inddelt ud fra deres udformning, størrelse, samt kulturelle og strategiske betydning.
Steder er inddelt i attraktioner, bydele, byer, egne, landmasser, landmærker, landskaber, områdefortællinger, sagnsteder og strækninger.
Indenfor Fladlandsk stratologi er fæstningsværker en kategori af steder, men er tilknyttet stratologi, da de er mere relevante der, end under kartologi.
Indenfor Fladlandsk kosmologi er virkelighedsplaner teoretisk set også steder, men på en meget ukartologisk måde, som udelukkende er rent kategorisk. Men rent kosmologisk er det ret relevant.
Bautabrus er et åløb i Bakkedalen og Svartunil, hvis vande sprøjter larmende og voldsomt gennem Oldtidsstene.
Bergshjarta er en borg, der befinder sig i Markova, og som omslutter Akademiet Izubrahe.
Bersærkeren er en vandresti i Nordskoven og vildegnen Ulvegabet, der er kendt for at føre mod de bedste jagtmuligheder eller bedste muligheder for at blive jagtet.
Beskuerne er et klippelandskab i Slangeheden, hvor mange af klipperne kan minde om ansigter, der skuer ud i horisonten.
Bitterløbet er en biflod i Firkløveret, hvis vand har en ubehagelig bismag, der gør folk bitre.
Bjergagrene er en agerjord i Månedalen, hvor der især bliver dyrket på små terrasser.
Bjergfosserne er et åløb i Nordskoven, hvis hektiske strømme skærer sig gennem underlaget og kan indeholde skræmmende dybe vandlommer.
Bjørneburet er en områdefortælling i Nordskoven, som efter sigende holder Tordenbjørnen fanget.
Bjørnesøen er et farvand i Nordlenet, hvor der er de bedste muligheder for at fiske laks i Fladlandet.
Bjørnesporet er et sagnsted, der efter sigende befinder sig i Nordskoven, og som består af det spor af ødelæggelse, titanen Tordenbjørnen efterlader sig.
Blåvidderne er en græsgang i Vestengen, hvor enge af vildhør frembringer grønlige farvestræk, med blåligt skær, når de blomstrer.
Blegebrakken er et vådland i Markova, hvor en mystisk, hvidlig tåge hænger i luften og efterlader blegemærker på gennemrejsendes tøj, samt efterlader folk med en frygtelig hoste, det kan tage flere dage at slippe af med.
Blodbiblioteket er en krypt i Firkløveret, der er kendt for, at de afdødes grave udelukkende indeholder blod.
Blodbjergene er et bjerglandskab i Svartunil, Sydlenet samt vildegnene Endiktes Have, Stenkronen og Tåretrianglen, som er kendt for, at meget blod er blevet spildt her.