Serenaden
Serenaden er et åløb i Syrendalen, hvor der er smukke vandfald mellem store sten.
Strækninger er steder, der angiver en farbar rejsemulighed fra start til slut.
Indenfor Fladlandsk kartologi består nogle strækninger af flere strækninger. Strækninger kan blive betegnet med strækningsvarianter. Hvis en strækning strækker sig gennem både Len og vildegne, så vil den være tilknyttet sektionen med Len.
Kategorisering af strækninger
Strækninger er inddelt ud fra, hvilke rejsemuligheder de har tilknyttet, eller hvilket formål de er lavet med.
Strækninger er inddelt i ruter, vandløb og veje.
Serenaden er et åløb i Syrendalen, hvor der er smukke vandfald mellem store sten.
Skæbnestien (vandresti) er en vandresti i Svartunil, der er kendt for at Eurikatro personer studerer varsler om deres Skæbne gennem fugles flyvemønstre.
Skjoldhalen er en flod i Khatan og Romun, der er kendt for at flyde ud fra dybt under Khatanskjoldet.
Skyggesmølerne er et åløb i Markova og vildegnen Mørkeskoven, hvis vand har en uhyrlig skygge over sig og efter sigende kan forårsage mutationer.
Skyggesporet er en vandresti i Markova, hvor de fleste dækker deres ansigt med masker eller tørklæder for at undgå hvirvlende støvrester fra de skyggestøvkister, der bliver fragtet gennem her.
Slusekanalerne er et åløb i Firkløveret, der er opdæmmet med mange forunderlige mekanismer og sluser for at styre vandet i Lenets kanaler.
Snapløbet er et åløb i Tågedalen og vildegnen Tågelandet, der på overfladen virker rolige, men hvis mørke vande rummer bidske gab.
Solkilderne er et åløb i Sydlenet, der forsyner nærliggende områder med det reneste, klare vand.
Springfaldene er et åløb i Månedalen, hvor der er smukke, små vandfald, som bliver krydset af flere små broer og stier hugget ind i klippevægene.
Stenstrømmene er et åløb i Nordlenet og vildegnen Frossahvælv, der skærer sig dybt igennem bjergene og bruser med en stor kraft i voldsomme vandfald, som er ganske farlige at passere forbi.
Stinkestrømmen er en biflod i Kronlenet, hvis vand indimellem stinker frygteligt af rådne æg, og hvor ingen fisk kan blive fanget.
Stjernestien er en vandresti i Månedalen, der er kendt for en exceptionel udsigt til nattehimlens stjerner i månens skær.
Støvsporet er en landevej i Sydlenet, der er kendt for, at det støver meget, når karavaner med malm kører forbi.
Svaneåerne er et åløb i Syrendalen, hvor smukke vandfugle finder føde mellem store åkander og grædepile langs åernes breder.