Jotun
Jotun er vætter, der er menneskelignende med dyriske træk, iklædt snavsede tøjrester, som overfalder rejsende uden varsel.
Sjældenhedsgrader er vidensgrader, der beskriver, hvor sjældent noget bliver vurderet at være.
Indenfor Fladlandsk kosmologi bliver sjældenhedsgrader målt på en skala fra nul til seks. Jo højere grad, jo sjældnere er det, som graden betegner.
Indenfor Fladlandsk bæstologi bliver sjældenhedsgrader brugt til en af faktorerne i at kategorisere væsner i forskellige trin.
Sjældenhedsgrader (for væsner)
| T | Kategori | For væsner |
| 1 | Udbredte | Forudsætter blot at være i det relevante område. |
| 2 | Almindelige | Forudsætter en observant indsats. |
| 3 | Ualmindelige | Forudsætter lokkeindsats, eksempelvis med madding. |
| 4 | Sjældne | Forudsætter særlige tidspunkter eller vejrforhold. |
| 5 | Legendariske | Forudsætter magiske ritualer eller artefakter. |
| 6 | Mytiske | Forudsætter at væsnet selv ønsker at blive fundet. |
| – | Udryddede | Umuligt at finde. |
Indenfor Fladlandsk herbologi bliver sjældenhedsgrader brugt til at kategorisere urter i forskellige trin.
Sjældenhedsgrader (for urter)
| T | Kategori | For urter |
| 1 | Udbredte | Forudsætter blot at være i det relevante område. |
| 2 | Almindelige | Forudsætter en observant indsats. |
| 3 | Ualmindelige | Forudsætter særlig indsats, eksempelvis med sporhund. |
| 4 | Sjældne | Forudsætter særlige tidspunkter, vejrforhold såsom urtemåne. |
| 5 | Legendariske | Forudsætter magiske ritualer eller artefakter. |
| 6 | Mytiske | Forudsætter ukendte, exceptionelle omstændigheder. |
| – | Udryddede | Umuligt at finde. |
Kategorisering af sjældenhedsgrader
Følgende er sjældenhedsgrader: almindelige, legendariske, mytiske, sjældne, ualmindelige, udbredte, udryddede.
Jotun er vætter, der er menneskelignende med dyriske træk, iklædt snavsede tøjrester, som overfalder rejsende uden varsel.
Kadaverlianer er en urt, der er kendetegnet ved at gro på ådslerne fra døde dyr og visne bort, hvis de bliver skilt fra de knogler, de gror på.
Kandeblade er en urt, der er kendetegnet ved altid at indeholde det klareste, reneste drikkevand i sit store blad.
Khrysaorer er fabelvæsner, der har vildsvinekrop og en række af pigge på ryggen, samt fire lange stødtænder, som efter sigende kan spidde folk på utallige måder.
Kirin er fabelvæsner, der ligner en krydsning mellem en buk og en påfugl, samt er i stand til at jage så hurtigt, at det ligner, de kan være flere steder samtidigt.
Klippeskud er en urt, der er kendetegnet ved kun at ville gro på steder, som befinder sig højt oppe og forudsætter gode klatreevner.
Knogleradisser er en urt, der er kendetegnet ved at ligne knogler og være hård som ben, indtil den er blevet dampet og tørret.
Knorteknolde er en urt, der er kendetegnet ved at knirke og knage, som om der er noget levende inde i planten.
Kranievioler er en urt, der er kendetegnet ved kranielignende blomster og for kun at ville gro, hvor nogen har oplevet stor lidelse.
Krigstand er en urt, der er kendetegnet ved knivskarpe blade, hvorfra der siver en rødlig væske, der er svær at skelne fra blod.
Krudtkogler er en urt, der er kendetegnet ved at ligne en nærmest metallisk grankogle.
Kulbrikker er værksdele, der består af brændsel i små, kompakte brikker af kul.
Lygtefolk er vætter, der har menneskelignende silhuet eller er en lille, svævende lyskugle, som dræber ved den mindste berøring.
Månemargeritter er en urt, der er kendetegnet ved at have kronblade, som spirer frem og falder af i sammenhæng med månens faser.