Størrelsesgrader

Størrelsesgrader er vidensgrader, der bliver brugt til at vurdere størrelse af noget ud fra sammenligning med dyr.

KOSMOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kosmologi bliver størrelsesgrader målt på en skala fra 1 til 6.

BÆSTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk bæstologi har der været behov for flere kategorier end skalaen med seks trin har tal, så derfor blev nogle kategorier tilknyttet samme trin. Eksempelvis er både mikro og mini trin ét på skalaen. Størrelsesgrader er et af de redskaber, der bliver brugt til at kategorisere væsner i forskellige trin. I figuren “Størrelsesgrader” herunder betyder et U foran et tal, at væsnet er mindre end det givne tal. Står der eksempelvis U15 cm, er væsnet mindre end 15 cm. Omvendt betyder et + (plus) bagved tallet, at væsnet er større end tallet. Størrelsesgrader bliver ofte fravalgt som redskab til at beskrive dyr og mennesker, da det er lettere bare at måle dem.

Kategorisering af størrelsesgrader

Størrelsesgrader er opdelt ud fra graden af størrelse, de beskriver.

Følgende er størrelsesgrader bette, enorme, gigantiske, kolossale, middelstore, mikro, mini, små, store og umålelige.

Størrelsesgrader

T	Størrelse	Tilsvarende dyr	Længde*	Vægt (kg)**	Længde***
1	Mikro	Flue, bi, myre	U15 cm.	U¼ kg.	U6’’
	Mini	Skruptudse, flagermus	15-30 cm.	¼-½ kg.	6’’ – 1’
	Bette	Giftslange, kat, grævling, høg, ravn, rotte, ugle	30-60 cm.	½- 4 kg.	1’ – 2’
	Små	Ørn, hund, bavian	60-120 cm.	4-30 kg.	2’ – 4’
2	Middelstore	Ulv, (menneske), vildsvin, gepart	120-245 cm.	30-250 kg.	4’- 8’
3	Store	Tiger, kvælerslange, næsehorn, hest, kamel, bjørn, gorilla	245-490 cm.	250 kg. – 2 t	8’ – 16’
4	Enorme	Elefant, kæmpekrokodille, kæmpeblæksprutte, spækhugger	490-975 cm.	2 – 16 t	16’ – 32’
5	Gigantiske	Kaskelothval	975-1.950 cm.	16 – 125 t	32’ – 64’
6	Kolossale	Blåhval	1.950 cm.+	125 t+	64’+
–	Umålelige	?	?	?	?

*) Længde, målt i meter. Som udgangspunkt er det 2-benede væsners højde, flerbenede væsner fra næsespids til halerod.

**) Antageligt har væsnet massefylde svarende til normale væsner. Væsner af eksempelvis sten eller metal vejer markant mere, og væsner af gasarter vejer mindre. Spektrale væsner har ingen vægt, medmindre de har besat nogen, eller de har været gennem en spektralfortætning.

***) Længde, målt i fod.

Skiftinger

Skiftinger er vætter, der består af folk, som er blevet ombyttet med noget fra en vildegn, hvilket betyder, at de ikke er mennesker og aldrig har været det.

Stymfalke

Stymfalke er fabelvæsner, der bliver beskrevet som en meget stor, falkelignende fugl med vinger bestående af metalklinger, og en iver til at udslette enhver trussel med knusende præcision.

Træfolk

Træfolk er vætter, der ligner en blanding mellem et træ og et menneske, samt kendetegnende ved at fange og kvæle mennesker med stærke rødder og grene.

Trolde

Trolde er vætter, der er menneskelignende med hale og pelsede ører, som forsøger at undergrave menneskelig fornuft og moral.

Valravne

Valravne er fabelvæsner, der har ravnehoved og ulvekrop, samt en så skrækindjagende fremtoning, at de færreste når at gøre modstand, før det er for sent.

Vildlinge

Vildlinge er åndevæsner, der oprindeligt var mennesker, men hvis krop og sind er blevet forandret, nærmest forvredet af vildmagi.

Vråer

Vråer er vætter, der består af basale elementer fra deres omgivelser, men har menneskelignende træk.

Kategorier