Knoglerust
Knoglerust er en mutation, der medfører, at knogler danner ekstra arvæv og derfor begynder at gro sammen nærmest som rust.
Vidensgrader er vidensbetegnelser, der bliver brugt til at betegne noget ud fra, hvordan det bliver vurderet til at være med udgangspunkt i udpræget kvalificerede gisninger, nærmere end opmåling.
Indenfor Fladlandsk Celestologi bliver vidensgrader brugt til at forstå det svært målbare eller det mystiske og umålelige. Nogle vidensgrader bliver brugt indenfor flere videnslærer. Vidensgrader er derfor tilknyttet den videnslære, som Accadias Celestologielektorat vurdererer de er vigtigst for.
Indenfor Fladlandsk konsulogi har der været en del debat om, hvad der kunne blive gjort for at tydeliggøre, at vidensgrader forsøger at måle noget mystisk i modsætning til mere verdslige måleenheder. Det har udmundet sig i, at vidensgraders udtryk nu ligger nærmere kronologi, der også måler noget, som er lidt diffust, nemlig det som var engang. Eksempelvis hedder vidensgrader, der betegner noget “mellem-agtigt” ikke noget med mellem, men i stedet “middel”. Såsom middelfarligt, middelstort eller middelændrende, i modsætning til mellemstoregn (indenfor kartologi), men tættere på Storhedens Skær (indenfor kronologi).
Indenfor Fladlandsk bæstologi bliver der anvendt vidensgrader af typerne farlighedsgrader, kraftgrader, sjældenhedsgrader og størrelsesgrader.
Tilknyttede vidensgrader
Følgende vidensgrader er tilknyttet bæstologi: farlighedsgrader og størrelsesgrader.
Indenfor Fladlandsk herbologi bliver der anvendt vidensgrader af typen sjældenhedsgrader.
Tilknyttede vidensgrader
Følgende vidensgrader er tilknyttet herbologi: sjældenhedsgrader.
Indenfor Fladlandsk kosmologi bliver der anvendt vidensgrader af typen kraftgrader.
Tilknyttede vidensgrader
Følgende vidensgrader er tilknyttet kosmologi: kraftgrader.
Knoglerust er en mutation, der medfører, at knogler danner ekstra arvæv og derfor begynder at gro sammen nærmest som rust.
Knorteknolde er en urt, der er kendetegnet ved at knirke og knage, som om der er noget levende inde i planten.
Kranievioler er en urt, der er kendetegnet ved kranielignende blomster og for kun at ville gro, hvor nogen har oplevet stor lidelse.
Krigstand er en urt, der er kendetegnet ved knivskarpe blade, hvorfra der siver en rødlig væske, der er svær at skelne fra blod.
Krudtkogler er en urt, der er kendetegnet ved at ligne en nærmest metallisk grankogle.
Kulbrikker er værksdele, der består af brændsel i små, kompakte brikker af kul.
Kuroserum er et serum, der er kendt for at være gennemsigtigt og duftfri i en sådan grad, at det minder om vand.
Lygtefolk er vætter, der har menneskelignende silhuet eller er en lille, svævende lyskugle, som dræber ved den mindste berøring.
Månemargeritter er en urt, der er kendetegnet ved at have kronblade, som spirer frem og falder af i sammenhæng med månens faser.
Marvlarver er en sygdom, der medfører tankemylder og hovedpine.
Mastodonter er fabelvæsner, der ligner en større udgave af en mammut, med bevoksning i pelsen, hvorpå mørke fugle har bosat sig i hobetal, og hvis vrede efter sigende fremkalder frygtelige storme.
Maveonde er en forgiftning, der medfører, at den ramte får smerter i sin mave, der rumler og kniber.
Merkurmikstur er en mikstur, der er kendt for at ligne flydende metal, og have en smøragtig, klistret konsistens.
Midnatskygge er en urt, der er kendetegnet ved sære øjne, som virker til at følge folk, der går forbi, med intens stirren.