Minevråer
Minevråer er en væsenvariant af vråer, der er forankret i miner.
Vidensgrader er vidensbetegnelser, der bliver brugt til at betegne noget ud fra, hvordan det bliver vurderet til at være med udgangspunkt i udpræget kvalificerede gisninger, nærmere end opmåling.
Indenfor Fladlandsk Celestologi bliver vidensgrader brugt til at forstå det svært målbare eller det mystiske og umålelige. Nogle vidensgrader bliver brugt indenfor flere videnslærer. Vidensgrader er derfor tilknyttet den videnslære, som Accadias Celestologielektorat vurdererer de er vigtigst for.
Indenfor Fladlandsk konsulogi har der været en del debat om, hvad der kunne blive gjort for at tydeliggøre, at vidensgrader forsøger at måle noget mystisk i modsætning til mere verdslige måleenheder. Det har udmundet sig i, at vidensgraders udtryk nu ligger nærmere kronologi, der også måler noget, som er lidt diffust, nemlig det som var engang. Eksempelvis hedder vidensgrader, der betegner noget “mellem-agtigt” ikke noget med mellem, men i stedet “middel”. Såsom middelfarligt, middelstort eller middelændrende, i modsætning til mellemstoregn (indenfor kartologi), men tættere på Storhedens Skær (indenfor kronologi).
Indenfor Fladlandsk bæstologi bliver der anvendt vidensgrader af typerne farlighedsgrader, kraftgrader, sjældenhedsgrader og størrelsesgrader.
Tilknyttede vidensgrader
Følgende vidensgrader er tilknyttet bæstologi: farlighedsgrader og størrelsesgrader.
Indenfor Fladlandsk herbologi bliver der anvendt vidensgrader af typen sjældenhedsgrader.
Tilknyttede vidensgrader
Følgende vidensgrader er tilknyttet herbologi: sjældenhedsgrader.
Indenfor Fladlandsk kosmologi bliver der anvendt vidensgrader af typen kraftgrader.
Tilknyttede vidensgrader
Følgende vidensgrader er tilknyttet kosmologi: kraftgrader.
Minevråer er en væsenvariant af vråer, der er forankret i miner.
Misteltårer er en urt, der er kendetegnet ved at have et blåligt skær, som indimellem bliver brudt af mørke glimt, fordi planten fælder sorte tårer.
Møgspirer er en urt, der er kendetegnet ved kun at gro ud af frisk afføring fra fabelvæsner eller vætter.
Mortomikstur er en mikstur, der er kendt for at være helt hvid, tyktflydende og tiltrække fluer.
Mumlebregner er en urt, der er kendetegnet ved at være omgivet af et fint slør af støv, som tilsyneladende kommer fra planten.
Mutanter er åndevæsner, der oprindeligt var mennesker, men i så høj grad er forvrænget af mutationer, eller lignende forandrende magi, at de ikke længere kan være en del af etablerede fællesskaber.
Myndlingeløg er en urt, der er kendetegnet ved at se utrolig frisk og nyspirret ud, uanset årstiden.
Næsehjørninger er fabelvæsner, der ligner et stort, uldent næsehorn, med et særligt snoet horn, som dermed minder om et enhjørningehorn.
Natteblanding er en mikstur, der er kendt for at være en mørk væske, som er sort som natten, med en svag lugt af muld.
Nøkker er vætter, der er menneskelignende uden hår, med svømmehud og skæl, som lokker mennesker til at fortælle om deres inderste drømme, for at stjæle dem for evigt.
Oldrunerod er en urt, der er kendetegnet ved et menneskelignende ansigt og de sære uforståelige lyde, der kommer fra den.
Orakelånder er åndevæsner, der er usynlige, måske menneskelignende, som foretager sig dystre og mystiske handlinger.
Ormeranke er en urt, der er kendetegnet ved at ligne en lang lian med små blade på, der indimellem sitrer svagt.
Pegasi er fabelvæsner, der ligner heste med vinger, som knækker enhver modstanders kampgejst med deres udstråling.