Erindringsnødder
Erindringsnødder er en urt, der er kendetegnet ved hjerneagtige nødder.
Vidensgrader er vidensbetegnelser, der bliver brugt til at betegne noget ud fra, hvordan det bliver vurderet til at være med udgangspunkt i udpræget kvalificerede gisninger, nærmere end opmåling.
Indenfor Fladlandsk Celestologi bliver vidensgrader brugt til at forstå det svært målbare eller det mystiske og umålelige. Nogle vidensgrader bliver brugt indenfor flere videnslærer. Vidensgrader er derfor tilknyttet den videnslære, som Accadias Celestologielektorat vurdererer de er vigtigst for.
Indenfor Fladlandsk konsulogi har der været en del debat om, hvad der kunne blive gjort for at tydeliggøre, at vidensgrader forsøger at måle noget mystisk i modsætning til mere verdslige måleenheder. Det har udmundet sig i, at vidensgraders udtryk nu ligger nærmere kronologi, der også måler noget, som er lidt diffust, nemlig det som var engang. Eksempelvis hedder vidensgrader, der betegner noget “mellem-agtigt” ikke noget med mellem, men i stedet “middel”. Såsom middelfarligt, middelstort eller middelændrende, i modsætning til mellemstoregn (indenfor kartologi), men tættere på Storhedens Skær (indenfor kronologi).
Indenfor Fladlandsk bæstologi bliver der anvendt vidensgrader af typerne farlighedsgrader, kraftgrader, sjældenhedsgrader og størrelsesgrader.
Tilknyttede vidensgrader
Følgende vidensgrader er tilknyttet bæstologi: farlighedsgrader og størrelsesgrader.
Indenfor Fladlandsk herbologi bliver der anvendt vidensgrader af typen sjældenhedsgrader.
Tilknyttede vidensgrader
Følgende vidensgrader er tilknyttet herbologi: sjældenhedsgrader.
Indenfor Fladlandsk kosmologi bliver der anvendt vidensgrader af typen kraftgrader.
Tilknyttede vidensgrader
Følgende vidensgrader er tilknyttet kosmologi: kraftgrader.
Erindringsnødder er en urt, der er kendetegnet ved hjerneagtige nødder.
Fantomperikoner er en urt, der er kendetegnet ved lange støvdragere, som hvisler i vinden med en sær hviskende lyd.
Faune er vætter, der er menneskelignende med geviragtige horn og bukkeben, som lokker mennesker til skovs og får dem til at glemme deres relationer.
Faunebirk er en urt, der er kendetegnet ved de mange huller langs planten, som nærmest synger med en susende, mystisk musik, når vinden blæser.
Fjalemoner er en urt, der er kendetegnet ved at have to eller flere blomster, som vikler sig sammen og svajer i luften.
Fnullerfrø er en urt, der er kendetegnet ved sine fjerlette kvaster, som blæser væk som små skyer i selv den mindste brise.
Fønixer er fabelvæsner, der ligner fugle, rødglødende af ild med lange halefjer, splittet ud i to “haler”, som efter sigende aldrig rigtig dør, men nærmere bliver genfødt af egen aske.
Frygtmørke er en formørkelse, der medfører rædselsvækkende frygt for lys.
Fuglefangere er en urt, der er kendetegnet ved at være kødædende og for at kunne snappe en finger af folk, hvis de ikke passer på.
Gashatte er en urt, der er kendetegnet ved at være omgivet af et let skær af gas, der dog kun er synligt i måneskær.
Gaster er åndevæsner, der er menneskelignende kludedukker, sammenfiltret af døde mennesker, som spreder rædsel og ødelæggelse.
Gastroserum er et serum, der er kendt for at ligne og lugte af friskt opkast.
Genfærd er åndevæsner, der er menneskelignende, men blåligt blege og halvgennemsigtige, samt bærer på et ekko af følelser fra da de var i live.
Gengangere er åndevæsner, der er omvandrende, menneskelignende kadavrer i kraftig forrådnelse, som angriber alt, der bevæger sig eller larmer.