Gigtnælder
Gigtnælder er en urt, der er kendetegnet ved at ligne en stor, nærmest forvreden tidsel med røde blomster.
Vidensgrader
Vidensgrader er vidensbetegnelser, der bliver brugt til at betegne noget ud fra, hvordan det bliver vurderet til at være med udgangspunkt i udpræget kvalificerede gisninger, nærmere end opmåling.
CELESTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Celestologi bliver vidensgrader brugt til at forstå det svært målbare eller det mystiske og umålelige. Nogle vidensgrader bliver brugt indenfor flere videnslærer. Vidensgrader er derfor tilknyttet den videnslære, som Accadias Celestologielektorat vurdererer de er vigtigst for.
KONSULOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk konsulogi har der været en del debat om, hvad der kunne blive gjort for at tydeliggøre, at vidensgrader forsøger at måle noget mystisk i modsætning til mere verdslige måleenheder. Det har udmundet sig i, at vidensgraders udtryk nu ligger nærmere kronologi, der også måler noget, som er lidt diffust, nemlig det som var engang. Eksempelvis hedder vidensgrader, der betegner noget “mellem-agtigt” ikke noget med mellem, men i stedet “middel”. Såsom middelfarligt, middelstort eller middelændrende, i modsætning til mellemstoregn (indenfor kartologi), men tættere på Storhedens Skær (indenfor kronologi).
BÆSTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk bæstologi bliver der anvendt vidensgrader af typerne farlighedsgrader, kraftgrader, sjældenhedsgrader og størrelsesgrader.
Tilknyttede vidensgrader
Følgende vidensgrader er tilknyttet bæstologi: farlighedsgrader og størrelsesgrader.
HERBOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk herbologi bliver der anvendt vidensgrader af typen sjældenhedsgrader.
Tilknyttede vidensgrader
Følgende vidensgrader er tilknyttet herbologi: sjældenhedsgrader.
KOSMOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kosmologi bliver der anvendt vidensgrader af typen kraftgrader.
Tilknyttede vidensgrader
Følgende vidensgrader er tilknyttet kosmologi: kraftgrader.
Gravsyge
Gravsyge er en sygdom, der medfører let paranoia og følelsen af at høre klagende stemmer fra afdøde.
Griffer
Griffer er fabelvæsner, der har løvekrop, vinger og hoved fra en ørn, samt et morderisk jagtindstinkt, det efter sigende er umuligt at undslippe.
Havfolk
Havfolk er vætter, der er menneskelignende med gæller, skæl og fiskelignende hud, som lokker mennesker ned til kysten eller havet for at fortære dem.
Hippocamper
Hippocamper er fabelvæsner, der ligner en blanding mellem en hest og en fisk, samt knuser og drukner folk i stormfulde bølgers rasen.
Hønæse
Hønæse er en sygdom, der medfører frustrende meget allergi.
Ildroser
Ildroser er en urt, der er kendetegnet ved, at bladene har klare farver, der skifter mellem gul og rød, hvilket kan give et indtryk af, at blomsten brænder.
Jotun
Jotun er vætter, der er menneskelignende med dyriske træk, iklædt snavsede tøjrester, som overfalder rejsende uden varsel.
Kadaverlianer
Kadaverlianer er en urt, der er kendetegnet ved at gro på ådslerne fra døde dyr og visne bort, hvis de bliver skilt fra de knogler, de gror på.
Kandeblade
Kandeblade er en urt, der er kendetegnet ved altid at indeholde det klareste, reneste drikkevand i sit store blad.
Khrysaorer
Khrysaorer er fabelvæsner, der har vildsvinekrop og en række af pigge på ryggen, samt fire lange stødtænder, som efter sigende kan spidde folk på utallige måder.
Kirin
Kirin er fabelvæsner, der ligner en krydsning mellem en buk og en påfugl, samt er i stand til at jage så hurtigt, at det ligner, de kan være flere steder samtidigt.
Klippeskud
Klippeskud er en urt, der er kendetegnet ved kun at ville gro på steder, som befinder sig højt oppe og forudsætter gode klatreevner.
Knogleradisser
Knogleradisser er en urt, der er kendetegnet ved at ligne knogler og være hård som ben, indtil den er blevet dampet og tørret.