Vidensgrader

Vidensgrader er vidensbetegnelser, der bliver brugt til at betegne noget ud fra, hvordan det bliver vurderet til at være med udgangspunkt i udpræget kvalificerede gisninger, nærmere end opmåling.

CELESTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Celestologi bliver vidensgrader brugt til at forstå det svært målbare eller det mystiske og umålelige. Nogle vidensgrader bliver brugt indenfor flere videnslærer. Vidensgrader er derfor tilknyttet den videnslære, som Accadias Celestologielektorat vurdererer de er vigtigst for.

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi har der været en del debat om, hvad der kunne blive gjort for at tydeliggøre, at vidensgrader forsøger at måle noget mystisk i modsætning til mere verdslige måleenheder. Det har udmundet sig i, at vidensgraders udtryk nu ligger nærmere kronologi, der også måler noget, som er lidt diffust, nemlig det som var engang. Eksempelvis hedder vidensgrader, der betegner noget “mellem-agtigt” ikke noget med mellem, men i stedet “middel”. Såsom middelfarligt, middelstort eller middelændrende, i modsætning til mellemstoregn (indenfor kartologi), men tættere på Storhedens Skær (indenfor kronologi).

BÆSTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk bæstologi bliver der anvendt vidensgrader af typerne farlighedsgrader, kraftgrader, sjældenhedsgrader og størrelsesgrader.

Tilknyttede vidensgrader

Følgende vidensgrader er tilknyttet bæstologi: farlighedsgrader og størrelsesgrader.

HERBOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk herbologi bliver der anvendt vidensgrader af typen sjældenhedsgrader.

Tilknyttede vidensgrader

Følgende vidensgrader er tilknyttet herbologi: sjældenhedsgrader.

KOSMOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kosmologi bliver der anvendt vidensgrader af typen kraftgrader.

Tilknyttede vidensgrader

Følgende vidensgrader er tilknyttet kosmologi: kraftgrader.