Auraorkidéer
Auraorkidéer er en urt, der er kendetegnet ved glasagtige blomster, som kan skifte farve.
Vidensgrader er vidensbetegnelser, der bliver brugt til at betegne noget ud fra, hvordan det bliver vurderet til at være med udgangspunkt i udpræget kvalificerede gisninger, nærmere end opmåling.
Indenfor Fladlandsk Celestologi bliver vidensgrader brugt til at forstå det svært målbare eller det mystiske og umålelige. Nogle vidensgrader bliver brugt indenfor flere videnslærer. Vidensgrader er derfor tilknyttet den videnslære, som Accadias Celestologielektorat vurdererer de er vigtigst for.
Indenfor Fladlandsk konsulogi har der været en del debat om, hvad der kunne blive gjort for at tydeliggøre, at vidensgrader forsøger at måle noget mystisk i modsætning til mere verdslige måleenheder. Det har udmundet sig i, at vidensgraders udtryk nu ligger nærmere kronologi, der også måler noget, som er lidt diffust, nemlig det som var engang. Eksempelvis hedder vidensgrader, der betegner noget “mellem-agtigt” ikke noget med mellem, men i stedet “middel”. Såsom middelfarligt, middelstort eller middelændrende, i modsætning til mellemstoregn (indenfor kartologi), men tættere på Storhedens Skær (indenfor kronologi).
Indenfor Fladlandsk bæstologi bliver der anvendt vidensgrader af typerne farlighedsgrader, kraftgrader, sjældenhedsgrader og størrelsesgrader.
Tilknyttede vidensgrader
Følgende vidensgrader er tilknyttet bæstologi: farlighedsgrader og størrelsesgrader.
Indenfor Fladlandsk herbologi bliver der anvendt vidensgrader af typen sjældenhedsgrader.
Tilknyttede vidensgrader
Følgende vidensgrader er tilknyttet herbologi: sjældenhedsgrader.
Indenfor Fladlandsk kosmologi bliver der anvendt vidensgrader af typen kraftgrader.
Tilknyttede vidensgrader
Følgende vidensgrader er tilknyttet kosmologi: kraftgrader.
Auraorkidéer er en urt, der er kendetegnet ved glasagtige blomster, som kan skifte farve.
Basilisker er fabelvæsner, der har store, slangelignende kroppe med adskillige ben, en lang kløftet tunge og et dødbringende blik.
Blodegern er fabelvæsner, der ligner et egern, hvis øjne har et dybt og intenst rødligt skær af vanvid.
Blodkravlere er fabelvæsner, der ligner en stor flåt på størrelse med en knyttet hånd, hvis hud er så tynd, at dens blodårer og indre organer er synlige, samt en glubsk appetit efter menneskeblod.
Blodmejser er fabelvæsner, der ligner en mejse, men ved nærmere eftersyn bærer dens øjne et dybt, rødligt skær af vanvid.
Blodserum er et serum, der er kendt for at ligne og lugte af friskt blod.
Blodskål er en urt, der er kendetegnet ved at forvandle alt vand, som falder i dens skålformede blomsterhoved, til blod.
Dragegræs er en urt, der er kendetegnet ved at gro sig så lang og høj, at den ikke kan bære sin egen vægt og buer tilbage ned i jorden igen.
Drager er fabelvæsner, der har en enorm slangelignende krop med to forben, to bagben og et sæt vinger, samt efterlader store ødelæggelser på sin vej.
Drømmeslør er en urt, der er kendetegnet ved at ligne et kulørt kludetæppe af blade, hyggeligt henslunget over en gren.
Dugspirer er en urt, der er kendetegnet ved altid at have nyfalden dug på sine blade, selv ved højlys dag.
Enhjørninger er fabelvæsner, der ligner en elegant hest med et stort horn i panden, og som spreder en pacificerende stemning omkring sig.
Enkeanis er en urt, der er kendetegnet ved små frø med spøgelsesagtige ansigter, som skifter udtryk, når ingen ser på dem.
Erindringsnødder er en urt, der er kendetegnet ved hjerneagtige nødder.