Perytoner
Perytoner er fabelvæsner, der ligner en blanding af en hjort og en rovfugl, men som er en kynisk, menneskeædende jæger.
Vidensgrader er vidensbetegnelser, der bliver brugt til at betegne noget ud fra, hvordan det bliver vurderet til at være med udgangspunkt i udpræget kvalificerede gisninger, nærmere end opmåling.
Indenfor Fladlandsk Celestologi bliver vidensgrader brugt til at forstå det svært målbare eller det mystiske og umålelige. Nogle vidensgrader bliver brugt indenfor flere videnslærer. Vidensgrader er derfor tilknyttet den videnslære, som Accadias Celestologielektorat vurdererer de er vigtigst for.
Indenfor Fladlandsk konsulogi har der været en del debat om, hvad der kunne blive gjort for at tydeliggøre, at vidensgrader forsøger at måle noget mystisk i modsætning til mere verdslige måleenheder. Det har udmundet sig i, at vidensgraders udtryk nu ligger nærmere kronologi, der også måler noget, som er lidt diffust, nemlig det som var engang. Eksempelvis hedder vidensgrader, der betegner noget “mellem-agtigt” ikke noget med mellem, men i stedet “middel”. Såsom middelfarligt, middelstort eller middelændrende, i modsætning til mellemstoregn (indenfor kartologi), men tættere på Storhedens Skær (indenfor kronologi).
Indenfor Fladlandsk bæstologi bliver der anvendt vidensgrader af typerne farlighedsgrader, kraftgrader, sjældenhedsgrader og størrelsesgrader.
Tilknyttede vidensgrader
Følgende vidensgrader er tilknyttet bæstologi: farlighedsgrader og størrelsesgrader.
Indenfor Fladlandsk herbologi bliver der anvendt vidensgrader af typen sjældenhedsgrader.
Tilknyttede vidensgrader
Følgende vidensgrader er tilknyttet herbologi: sjældenhedsgrader.
Indenfor Fladlandsk kosmologi bliver der anvendt vidensgrader af typen kraftgrader.
Tilknyttede vidensgrader
Følgende vidensgrader er tilknyttet kosmologi: kraftgrader.
Perytoner er fabelvæsner, der ligner en blanding af en hjort og en rovfugl, men som er en kynisk, menneskeædende jæger.
Pilgrimsolie er en mikstur, der er kendt for at ligne gylden rapsolie med et hvidligt skær.
Pølseagurker er en urt, der er kendetegnet ved at ligne en række røgede kødpølser, der vokser frem fra planten.
Rædselslotus er en urt, der er kendetegnet ved at have blade, der skinner, som var det metal, og kun kan gro, hvor noget forfærdeligt er sket.
Ræfur er vætter, der ligner en uvirkelig kombination mellem mennesker og mindre skovdyr, såsom ræve, egern, eller ildere, samt har øjne som lokker mod fortabelsen.
Salamandosalve er en mikstur, der er kendt at have kulør, der ligner, at den skifter mellem at være grøn og rød.
Salpeter er værksdele, der består af poser med salpeterpulver.
Sensoserum er et serum, der er kendt for at være gulligt, let selvlysende og have en ubehageligt stærk lugt af gammel ost.
Sfinxer er fabelvæsner, der har løvekrop, vinger med fjer og et menneskehoved, samt en dødelig utålmodighed med de, der ikke kan eller vil give udfordring i gådeleg.
Simurgher er fabelvæsner, der har en påfuglekrop og et ulvelignende hoved, som lader folk falde fra dødelig højde, hvis de kommer for tæt på.
Sjælesiv er en urt, der er kendetegnet ved hvidlige, lange blade, som bølger frem og tilbage helt uden sammenhæng med vinden.
Skæbnekabbelejer er en urt, der er kendetegnet ved at svie i hånden på folk med dårlig samvittighed, eller som lige har løjet.
Skiftinger er vætter, der består af folk, som er blevet ombyttet med noget fra en vildegn, hvilket betyder, at de ikke er mennesker og aldrig har været det.
Skørbug er en sygdom, der medfører træthed, ledsmerter og smerter i tandkødet.